Menu Luk

Velkommen til Charlotte Falch Design!

Jeg laver skilte/reklamer og merchandise til små firmaer og butikker – primært i Holbæk, hvor jeg selv har værksted.

Jeg designer unika og efter særlige ønsker – og ind imellem udfører jeg et “standard-design”, hvis det skal være … Jeg synes, det personlige touch er megalækkert!

Jeg udfører tryk på både stof – fx bomuld, viskose, silke og polyester – og krus/drikkeflasker i fx keramik og aluminium – trykke-teknikken afhænger af materialet.

Man kan også få trykt sine egne motiver på fx. krus og drikkeflasker.

Jeg trykker også på papir – men helst kun i storformat – A3-A1 (ærligt talt – mindre formater kan I jo selv klare meget billigere 🙂 )

Jeg kan trykke på vandafvisende og uv-bestandigt plakatpapir, canvas-struktur og selvklæbende (klistermærke) til fx butiksvinduer/biler.

Nå, ja – og apropos biler … Jeg laver naturligvis også reklamer i udskåret folie til vinduer og andre glatte overflader – som fx biler.

Da jeg selv har sclerose (MS) og epilepsi, laver jeg særlige tilbud til mennesker, der gerne vil have trykt motiver, der handler om deres helbredsudfordringer. Fx donerer jeg til vores Scleroseforening Lokalafdeling Nordvestsjælland, hver gang det handler om MS.

Jeg kan også sy tøj – oftest jersey-kjoler og toppe, men også bukser, jakker, brudekjoler, osv. men i øjeblikket er mit fokus på tryk.

Skriv en mail til mig, hvis der er særlige ønsker – vi finder sikkert en løsning …

Kig i galleriet for at få en idé om, hvad jeg har lavet – altså – det jeg har fået taget billeder af 🙂